Menu
DAT medarbejdere foran fly
DAT medarbejdere
DAT medarbejder
Medarbejder foran fly
Medarbejdere foran fly
<< >>
 

Åbning af ny rute mellem Aalborg og Bornholm

I dag kunne flyselskabet DAT sende de første passagerer af sted på ruten mellem Aalborg og Bornholm. Lige siden offentliggørelsen af ruten i marts, har der været stor interesse fra nordjyderne for at rejse til Bornholm i løbet af sommeren.

RNN-ALL_1

Bornholms Lufthavn fejre den nye DAT-rute med manér.

DAT kunne allerede tilbage i april melde udsolgt på første flyvning fra Aalborg til Bornholm, hvilket er i dag torsdag den 15. juni, hvor blandt andet politikere fylder godt i flyet, da det er i dag Folkemødet på Bornholm begynder. Ruteåbningen blev fejret med lidt lækkert til passagererne i gaten og en ”dåb” af ruten, som er en vandportal hen over flyet ved ankomst i Aalborg Lufthavn.

”Vi er meget positive over den modtagelse ruten har fået af Nordjyderne, ”udtaler Jesper Rungholm, direktør i DAT, og fortsætter: ”Der har længe været en efterspørgsel på en direkte rute mellem Nordjylland og Bornholm, og nu kan vi med de to ugentlige afgange give nordjyderne mulighed for en forlænget weekend eller hel uge på solskinsøen. Det samme er gældende for Bornholmere, der vil besøge Nordjylland.”

Ruten mellem Aalborg og Bornholm flyves hver torsdag og søndag frem til den 17. september, og har man endnu ikke bestilt sin sommerferie, er der stadig ledige sæder hen over sommeren.

BOOK DIN FLYBILLET HER

I Aalborg Lufthavn glæder de sig over interessen for at rejse til Bornholm: ”Vi er meget positive overfor samarbejdet med DAT, og vi forventer, at mange jyder vil tage turen til solskinøen her i sommermånederne. Vi har et ønske om, at ruten bliver en fast del af programmet fra Aalborg Lufthavn, og gerne i en længere periode af året, så forbindelsen mellem Jylland og Bornholm forstærkes yderligere,” siger Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen.

Bornholmere til Nordjylland

I Aalborg Lufthavn åbnede der for få måneder siden et incoming bureau, der skal være med til at trække flere turister til Nordjylland, og der er allerede god kontakt mellem bureauet og DAT: ”DAT har en god dialog med det nye nordjyske incoming bureau, Samson Travel Incoming, om pakkerejser fra Bornholm til Nordjylland, og inden længe vil vi kunne publicere tilbuddene på vores hjemmeside, ligesom de vil kunne ses på Samson Travels hjemmeside,” slutter Jesper Rungholm.

faarup-aalborg-pakke-1