Menu
DAT medarbejdere foran fly
DAT medarbejdere
DAT medarbejder
Medarbejder foran fly
Medarbejdere foran fly
<< >>
 

DAT søger Cabin Attendants

Til vores base i København søger vi cabin attendants til kontraktansættelse med mulighed for fastansættelse. Der er kursus start den 1. marts.

Stillingen

DAT tilbyder en alsidig hverdag, hvor din primære opgave vil være at sørge for vores passagerers sikkerhed og give vores kunder en god rejseoplevelse på vores ruter i Danmark og Norge samt vores charterflyvninger i Europa. Vi vægter kundeservice højt, og du forstår at sætte kunden i centrum samt at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker. Du skal være i fysisk god form, og vi accepterer ikke synlige tatoveringer eller piercinger, når du bærer uniform.

Faglige kvalifikationer

  • Skal kunne svømme minimum 200 meter
  • Ren straffeattest
  • Gode engelskkundskaber og mindst ét skandinavisk sprog flydende samt en god forståelse for de øvrige nordiske sprog

Personlige kvalifikationer

  • Udadvendt og et smilende væsen
  • Ansvarsbevidst og selvstændig
  • Kan bevare roen og arbejde effektivt, også i pressede situationer
  • Fleksibel i forhold til vagtplaner
  • Team player
  • Loyal og pligtopfyldende

DAT tilbyder dig

Et spændende job, der rummer både indenrigsflyvninger og udenrigsflyvninger. Hver måned må du forvente flere overnatninger på hotel eller i crew boliger.

Derudover får du:

  • 5 ugers vagtplan forud
  • Gode løn- og pensionsforhold
  • Høj grad af frihed under ansvar
  • Gode karrieremuligheder i form af internt avancement

Om DAT som arbejdsplads

DAT er en mellemstor virksomhed med ca. 460 ansatte og en årlig omsætning på godt 750 mio. DKK. Vi har hovedkontor i Vamdrup ved Kolding, afdelinger i København og Billund samt et søsterselskab i Litauen. Vores flyflåde består af typerne ATR, MD80 og Airbus, der flyver fast ruteflyvning, charter eller fragt. Vores varemærke er kvalitet, engagement og fly til tiden.

Yderligere information

Læs mere om hvilke kvalifikationer der kræves som cabin attendant HER

Er dette noget for dig?

Udfyld ansøgningsformularen HER. Ansøgninger modtages kun pr. formular. Vi kontakter ansøgere løbende, send derfor venligst ansøgningen hurtigst muligt.