Menu
DAT medarbejdere foran fly
DAT medarbejdere
DAT medarbejder
Medarbejder foran fly
Medarbejdere foran fly
<< >>
 

Pilots

Udfyld ansøgningen nu

Generelt om DAT

Pilot i DAT Danish Air Transport, i daglig tale DAT, er et dansk flyselskab grundlagt i 1989. Vi er en mellemstor virksomhed med ca. 460 ansatte fordelt i to lande, med en årlig omsætning på 750 mio. dkr. Vi har administration i Vamdrup ved Kolding samt en afdeling i København.

Vores 22 fly af typen ATR, MD83 og Airbus flyver ruteflyvning, passagercharter og fragtopgaver. Lige siden starten har vi arbejdet passioneret på at levere flyvning med en meget høj driftsikkerhed, personlig service og den nødvendige fleksibilitet, når det kræves. Sagt på en anden måde: Vi flyver til tiden og holder vores aftaler.

Karrieremuligheder i DAT

Det skal være udfordrende, udviklende og positivt at arbejde som pilot hos os. Vores træningsniveau og krav er høje for branchen, og vi uddanner helst vores egne piloter.

I DAT tager vi gerne de lidt skæve opgaver, som stiller store krav til vores folk. Som pilot i DAT, er der god mulighed for at komme ud på spændende ad hoc-opgaver. Vi har blandt andet haft fly i Grønland, Canada, Beijing, Buthan og i store dele af Afrika.

Som nyuddannet styrmand i DAT er tidsrammen typisk fire til fem år for at opnå kvalifikationerne til at blive kaptajn.

I DAT er målet altid, at vores styrmænd bliver kaptajner, og derfor ansætter vi overvejende kandidater, som har ønske og potentiale til at blive kaptajn.

Benefits

Loss of licence forsikring
Som pilot i DAT er du dækket af en Loss of License forsikring, som indeholder:

  • Som kaptajn eller styrmand er du dækket med et engangsbeløb på kr. 750.000, hvis du mister din flyvelicens permanent. Beløbet skal sikre, at du kan indfri evt. gæld, der er optaget i forbindelse med din uddannelse til pilot.
  • Er du kaptajn, er der også en løbende udbetaling, der dækker Loss of Licence. Dækningen er på 50 % af din løn og dækker i op til 5 år. Er du efter 5 år stadig uarbejdsdygtig, vurderes din arbejdsevne på generelle vilkår.

Pension og rådgiver
Det er vigtigt for os som arbejdsgiver, at vores medarbejdere er sikret en ordentlig pensionsopsparing. DAT er medlem af Dansk Industri, og vi har valgt at følge pensionssatserne for det generelle arbejdsmarked i Danmark. Ud af et samlet pensionsbidrag på 12% betaler DAT de 8%. I pensionsordningen indgår også en sundhedsforsikring og livsforsikring. DAT har tilknyttet pensionsrådgivere, så du bliver vejledt i at få en skræddersyet pensionsordning, der passer til netop dit behov.

Telefoni
DAT betaler dine udgifter til fastnet- og bredbåndsforbindelse på hjemmeadressen, samt et mobilabonnement til alle kaptajner og styrmænd med 9 måneders anciennitet. Vi stiller en standard mobiltelefon til rådighed, og skulle du have særlige ønsker til valg af telefon, har vi selvfølgelig forskellige tilbud.

ID Rejser
DAT tilbyder sine medarbejdere og nærmeste familie, at købe stand-by billetter hos et bredt udvalg af flyselskaber.

Billig flyleje
DAT har lavet en aftale med Climb2 i Vamdrup om at ansatte kan leje to fly til privatflyvning, primært til opnåelse af PIC-tid og vedligeholdelse af certifikater.

Schedule i DAT

Fleksibilitet er en af vores kerneværdier. Vi flyver i hele verden, og er ikke kun begrænsede til faste ruter. Som pilot i DAT vil din schedule være en blanding af ruteflyvning i Skandinavien, ad hoc-ture og flyvning på faste kontrakter.

Da opgaverne er meget varierede, har vi ikke en fast schedule, som for eksempel 5 – 3. Vi har i DAT en schedule, som bliver udsendt ugentligt, gældende for de næste tre ugers arbejde.

Vi kræver fleksibilitet af vores medarbejdere, og fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje. Vi gør altid vores bedste for, at du får fri på dine ønskede fridage. Faktisk bliver ca. 95% af alle rimelige off-requests givet.