Menu
DAT medarbejdere foran fly
DAT medarbejdere
DAT medarbejder
Medarbejder foran fly
Medarbejdere foran fly
<< >>
 

Forsinket bagage

I tilfælde af forsinket bagage skal du henvende dig til personalet i ankomstlufthavnen. Vore samarbejdspartnere i lufthavnen vil hjælpe dig med at udfylde en rapport vedrørende mistet bagage, og vi vil alle gøre vores yderste for at lokalisere din bagage og hurtigst muligt bringe den hjem til dig.

Det vil hjælpe os, hvis du kan beskrive bagagen så detaljeret som muligt – specielle kendetegn og logoer kan hjælpe os i eftersøgningen. Det hænder at bagagetag og navneskilt forsvinder, så hvis der er nogle særlige kendetegn i bagagen, for eksempel en bog, en speciel genstand – kort sagt noget som skiller sig ud fra almindeligt bagageindhold, så vil dette give os mulighed for hurtigere identificering.

Kompensation
Vi gør opmærksom på, at DAT ikke er ansvarlig for skade og tab af genstande, som det ikke tillades at medbringe som indchecket bagage. Dette kan være skrøbelige genstande, let fordærvelige varer, værdifulde genstande som f.eks. bærbare computere, smykker, pas, sikkerhedsdokumenter, medicin, kontanter og nøgler etc. Endvidere gør vi opmærksom på, at DAT’s erstatningsansvar er begrænset i henhold til gældende nationale og internationale love og bestemmelser for indchecket bagage. Bagagen skal være savnet i mindst 21 dage, før den kan anses som mistet. Skaderapport, flybillet/rejsebevis, bagagekvittering og et billede af den beskadigede bagage skal sendes samlet i én mail til DAT.

DAT har følgende satser vi opererer med som såkaldt first need-kompensation:

Nuværende satser (pr. 1. september 2015):

Udrejse
* 1-2 døgn: DKK 300
* 2+ døgn: DKK 600

Hjemrejse
Forsinket bagage på hjemrejsen udløser ikke kompensation.

Dette beløb bliver ikke udbetalt hos vore samarbejdspartnere, men kun ved skriftlig henvendelse til DAT.

Vi beklager at vore samarbejdspartnere ikke kan holde dig kontinuerligt opdateret, men de vil kontakte dig så snart din bagage er fundet, for at levering kan aftales. Vær opmærksom på at kun bagage fra flyvninger med Danish Air Transport´s samarbejdspartner bringes frit ud med taxa.

Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, beder vi dig tage kontakt med Danish Air Transport A/S, Lufthavnsvej 4, 6580 Vamdrup, Danmark. Du kan også sende en mail til klage@dat.dk, eller kontakte din lokale lufthavn.

Tilbage